Affald

Man kan dele affaldet efter, hvor det kommer fra:

- Husholdningsaffald, som kommer fra køkkenet og andre steder i husholdningerne.

- Industri-affald, som kommer fra fabrikker.

- Landbrugs-affald, som kommer fra landbruget.

- Bygge-affald, gamle mursten, tegl, gamle brædder og meget andet fra ombygning og nedrivning af huse.

- Hospitals-affald, som også indeholder gammel medicin og brugte sprøjter.

- Andre slags affald.

Man kan også dele affald i bunker efter, hvad det er lavet af.

En husholdning vil give affald, der er lavet af blandt andet:
- Madrester
- Plastik
- Papir og pap
- Glas
- Jern og andre metaller
- Kemikalie-affald i form af malingsrester, husholdningskemikalier, medicinrester, kemikalier til biler m.v.
- Andet farligt affald, som batterier, lysstofrør, radioaktivt affald og elektronik affald, der er lavet af mange forskellige slags stoffer.
- Andre stoffer som gummi, læder, træ m.v.

Der laves så meget affald i Danmark på et år, at det svarer til ca. 1000 kg. affald for hver person.

Genbrug

Alle slags stoffer kan i princippet blive genbrugt, hvis de er rene og ikke blandet med andre stoffer.

De stoffer, vi i Danmark har bedst tradition for at lade gå til forskellige slags genbrug, er glas, papir, pap, jern og andre metaller, samt tøj. Madrester bruges nogle steder som svinefoder, eller laves til kompostjord.

Nogle steder bruges det organiske affald til produktion af biogas.

Hvis plastik kan sorteres i de rigtige typer, er der også god mulighed for at genbruge plastik.

Det farlige affald skal afleveres, så det kan blive behandlet uden, at det skader miljøet.