Problemer-luften

Mennesket har altid forurenet luften, men det er blevet mere og mere. Mens luft-forureningen tidligere var et lokalt "her og nu" problem, er det i dag vokset til et problem for hele verden.

Vinden fører forureningen med sig, så der findes forurening i luften langt fra, hvor den kommer fra.

- Forurening af luften har betydning for vores sundhed: Vi får forurenet luft ned i lungerne, når vi trækker vejret.

- Forurening af luften med svovldioxid fra røg giver sur nedbør:

- Den sure regn er farlig for træer og skove.

- Den sure regn gør søer sure i Sverige og Norge.

- Sur regn gør, at alt jern og det meste andet metal "ruster" hurtigere.

- Forurening af luften med for meget kuldioxid (CO2) giver en forøget drivhuseffekt, som påvirker klimaet på Jorden.

- Forureningen af luften med stoffer, der nedbryder ozon-lagt i atmosfæren, giver større risiko for hudkræf.

Ozon
Ozonlaget beskytter alt levende mod de farlige uv-stråler fra Solen. Ozonlaget findes i Jordens atmosfære. Ozon er lavet af de samme atomer som ilt. I ilt består et molekyle af to atomer (skrives som O2), men et ozon-molekyle består af 3 atomer (skrives som O3).

Desværre bruger man Freon og andre stoffer, som kan nedbryde Ozon-laget. De har været brugt i køleskabe og i spray-dåser, men de er på retur.

Drivhus-effekten
Mange kilometer oppe i luften findes der gasser og vanddamp, som gør, at netop vores Jord er varm og derfor beboelig. En af disse gasser kender du fra sodavand. Kuldioxid er den gas der får en sodavand til at bruse. Kuldioxiden i atmosfæren virker på samme måde som glasset i et drivhus. Det lader solens stråler komme igennem, men det lader ikke varmen slippe ud. Den naturlige drivhuseffekt er meget vigtig for os.
Når man brænder olie, kul og gas (fossile brændstoffer), giver det store mængder kuldioxid til luften.
Denne kuldioxid lægger sig som en dyne rundt om jorden. Den giver en endnu større drivhuseffekt, så der er fare for, at Jorden langsomt opvarmes. Denne drivhuseffekt er derfor en slags forurening. Man diskuterer stadig, hvilken virkning for Jordens klima, den større drivhuseffekt vil få.
Selv små ændringer i atmosfærens indhold af kuldioxid kan gøre, at vejr og klima bliver ændret. Det vil man opleve ved, at der bliver flere storme, samt mere tørke nogle steder, og flere regnskyl andre steder. Det er svært at sige, hvad det kommer til at betyde for os mennesker. Men meget tyder på, at det ofte er ændringer, der ikke ønskes. Desuden vil det betyde meget for dyr og planter.

Dyr og planter findes netop der, hvor de kan overleve,
- tænk på, at isbjørnen ikke kunne leve et varmt sted,
og giraffen ikke kunne leve et koldt sted.