Sø og å

Vandet i danske søer,åer og bække er fersk. Det betyder, at der ikke er noget salt i vandet.
Både søer og åer bruges til mange forskellige ting. I fritiden bruges de af lyst-fiskere og sejlere.
Nogle mennesker opdrætter også fisk ved åen (dambrug) og lever af det.
Landmænd bruger åen til at komme af med regnvandet på marken.
Nogle landmænd henter også vand i sø og å til at vande marken med.

Regler

Folketinget har lavet love og regler for de danske søer og åer.
Både amter og kommuner skal sørge for, at reglerne bliver overholdt.
Der er regler for, hvad der må smides, sendes og ledes ud i sø og å.
Der er regler for, hvem der må sejle på sø og å.
Der er regler for, hvem der må fiske i sø og å.
Der er regler for, hvor tæt på en sø og å man må dyrke markerne.
Der er regler for, hvor tæt på man må bygge og bo ved sø og å.
Der er regler for ændring af udseende af sø og å.

Problemer

Der er mange mennesker, der bruger søer og åer i Danmark samtidig.
Det er ikke altid, man kan blive enige om, hvordan man bruger sø og å bedst.
Landbrugets stoffer kan ende i sø og å og slå dyr og planter ihjel.
Lystfiskerne ønsker mange store fisk. Kanosejlerne vil kunne sejle mange steder.
Fugle-kiggerne vil have fred og ro.
Nogle landmænd vil gerne kunne vande deres marker med vand fra sø og å. Dette giver problemer for dyr og planter i og omkring søen eller åen.
Dambrug sender affald ud i åen, som kan give problemer for dyr og planter.

Hvad kan man gøre

Det er vigtigt, at kommunen sørger for, at alle regler for brug af sø og å bliver overholdt.
Kommunen og amtet skal måle og undersøge sø og å for forurening, og de skal give bøder til dem, som gør noget ulovligt.
Vi kan alle passe på sø og å, når vi bruger dem. Vi kan f.eks.  fjerne vores eget affald.
Vi kan under-søge og samle oplysninger om, hvor  ren søen og åen er.
Der er også mulighed for at deltage i skolernes Projekt Blå Å.