Energi fra vand - vandkraft
Vandløb
I Norge løber vandet oppe fra bjergene med fuld fart ned i dalene i åer og floder. Det kan man bruge til at få energi ud af. Man får vandet til at løbe forbi en generator, som så laver strøm. Det kalder man vandkraft. Det er bedst at udnytte vandenergi på denne måde i lande, hvor der er bjerge. Man har både brug for, at vandet løber hurtigt, at der er meget af det, og at det løber hele året. For at få det til at løbe hele året, laver man en dæmning, som danner en sø. I søen samles vandet op, så det hele året kan løbe hen over generatoren.
I Danmark har vi ingen bjerge, men vi har også brugt vandkraft. I begyndelsen brugte vi vandmøller. Nu har vi et kraft-værk, der laver strøm med en generator ved Gudenåen.
Det giver nogle problemer for miljøet, hvis man ændrer for meget på vandløbet.
Tidevand
Man kan også få energi fra tide-vandet. To gange om dagen hæver og sænker havet sig. I Danmark er tidevandet op til 1.5 meter i Sydvestjylland. Andre steder i verden kan det være op ca. 10 meter. Vi bruger endnu ikke energien i tidevandet i Danmark.
Bølge-energi
Bølgeenergi er en 3 måde at få energi på. Da der næsten altid er bølger på havet, har mange prøvet at lede bølgerne igennem en turbine, som så laver strøm. Man arbejder stadig på, hvordan det bedst kan gøres, så det er ikke indført i Danmark endnu